Quantcast
Channel: Vilde Elm » pasning
Viewing all articles
Browse latest Browse all 23

Ro inden rejsen

$
0
0

Efter en juleferie med en masse aktiviteter (og inden vores rejse), så har de sidste par uger været ret stille og rolige.

Forrige fredag var jeg med far og Frida til svømning. Og mens far gjorde Frida klar før og efter svømning, så sad jeg alene med min iPad ude i forhallen. Det havde jeg slet ikke noget imod.

Om lørdagen var far i Svogerslev for at spille nytårskoncert. Imens var jeg hjemme sammen med mor og Frida, hvor vi bl.a. bagte og ellers hyggede os.

Næste dag skulle far igen spille koncert – og her skulle mor med ud for at høre det. Så mormor og morfar kom på besøg for at passe os. Udover at hygge indenfor, var vi også en tur nede i gården og ovre i Landbohøjskolens Have for at fodre ænder.

Om aftenen blev vi gjort natteklar, og morfar læste for os. Lige inden vi skulle sove, kom mor og far hjem. Og så kunne de putte os.

Jeg startede naturligvis i min egen seng. Men som så mange gange før de sidste par måneder, så kom jeg ind til mor og far på en madras. Indtil for nyligt har jeg ligget og råbt midt om natten – og så er far kommet ind. Det er han dog blevet træt af, så nu har jeg fået at vide, at jeg bare selv skal komme ind. Og det har faktisk gjort, at jeg de seneste par nætter er blevet i min egen seng.

I Fridas skole er de begyndt at samle på fodboldkort. Så far har også købt nogle fodboldkort til hende. Og for jeg ikke skulle blive snydt, så har far også købt nogle Frost-kort til mig. Han tænkte, at jeg nok synes Frost (som jeg synger sange fra) var mere interessant end fodbold.

Onsdag var mor lidt syg og var derfor hjemme fra arbejde. Og da jeg havde hostet en del de seneste dage, valgte hun også at holde mig hjemme – hvilket var rigtig hyggeligt.

Næste dag var jeg dog af sted igen i børnehaven. Og om eftermiddagen var jeg på besøg hos Jolie.

Her i weekenden har vi også været hjemme. Lørdag formiddag legede vi, så tv og spillede iPad. Om eftermiddagen var vi på Hvidovre Hospital for at besøge Per og Anne. Det havde fået en lille baby, som skal hedde Albert. Han var rigtig sød – men det bedste var nu alligevel, at jeg fik to bægre yoghurt.

I går var vi også hjemme. Det havde sneet en del lørdag og natten til søndag. Så mor, Frida og jeg var en tur i Landbohøjskolens Have (mens far var på genbrugspladsen med en kontorstol). Her legede vi i sneen og byggede bl.a. en lille snemand. Senere på dagen var Jolie på besøg. Og så legede vi alle tre sammen.

Nu er jeg så i gang med min sidste uge i børnehaven, inden vi på fredag rejser seks uger på ferie. Det bliver rigtig spændende.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 23

Latest Images

Trending Articles


Oh Land, Georg Jensen og Tim Walker i et fantastisk mix


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Flandre Scarlet Peek (Touhou)


Minami Kotori? (Ai Mai Mi)


Dance


Mushroom Dance


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Misaka Mikoto (Toaru kagaku no railgun)


Sælges: Lavardin is (Intg. Forstærker)


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


Koobee A790T LeWa


Motor startet im warmen Zustand schlecht. HILFE!


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)


Smoker Crocodile (Onepiece)